Dirigentens primære tekniske værktøj er slagskemaerne, der bruges til at lede musikken og vise hvor i takten man er. Skemaerne består af punkter og baner. Punkterne er selvfølgelig taktslagene og banerne er bevægelsen imellem, fra slagpunkt til slagpunkt.
Derudover bruger han/hun også impulser til hhv. sætte koret i gang og stoppe det igen (det sidste tilfælde har sit eget navn: afslag). Endelig bruger dirigenten indsatser, der er en slags mindre impulser til de enkelte stemmer. Impulser og indsatser er egentlig ”bare” slagpunkter tilført lidt mere energi.
Ind over dette kommer så den personlige mængde ”magi”. For en dirigent er det en livslang process at finde og udvikle denne balance hvor det ene ikke overskygger det andet. Magi der ikke er funderet på et solidt teknisk grundlag bliver let anstrengende, ligesom teknik uden magi let bliver søvndyssende.