1-skemaet
Der findes selvfølgelig også et 1-skema, men det bruges relativt sjældent i kormusik. I nyere værker kan der være en enkelt takt i 1/4, men som gennemgående taktart ses det mig bekendt nærmest aldrig.
I orkestermusik er taktarten 3/8 udbredt (eks. i Wienerwalz) og bliver ofte dirigeret med 1 slag i takten, hvorved 1-skemaet finder sin anvendelse.

Grundlæggende er bevægelsen nedadgående, men jeg laver det gerne som et smalt 8-tal, hvorved der kommer noget mere ‘flow’ i karakteren af skemaet.
5-skemaer
Taktarter med 5 pulsslag i takten findes også i nyere kormusik. Oftere som en enkelt takt ind imellem fremfor som gennemgående taktart. Der er 2 lidt forskellige skemaer, afhængig af om betoningsforholdet i takten er 3+2 eller 2+3.

I hurtigere taktarter såsom 5/8 vil det oftere være et 2-skema man anvender. Se indlægget om tællenoder og pulsnoder.