Når man står overfor ensemblet er man Lederen. Man har ansvaret og det sidste ord. Når det ovenfor er benævnt ”lederrolle” skal det tages meget bogstaveligt: uanset om man er det flinkeste og mest omgængelige menneske på jorden er man nødt til at tage en vis gammeldags ”boss”-mentalitet i brug. For nogle opleves det som at man er nødt til at spille en rolle.
Uanset om det falder én let eller svært skal man som musikalsk leder tage det ansvar og agere med autoritet. Det kan man sagtens gøre med venlighed og respekt (det er faktisk nødvendigt at gøre det på den måde), men man er nødt til at være sig det ansvar bevidst.
Styring og inspiration
Musikledelse er også to-delt på andre områder: på den ene side skal man som musikleder/dirigent bestemme og lede et ensemble og på den anden side skal man inspirere musikere og sangere til at yde deres bedste.
Jim Daus Hjernøe, professor i rytmisk korledelse v. Det Jyske Musikkonservatorium, taler om ”det intelligente kor”. Begræbet dækker over at medlemmerne i et hvilket som helst kor har en grundlæggende musikalsk bevidsthed – jo højere musikalsk bevidsthed (‘musikalitet’) hos medlemmerne, des bedre kor. Dirigenten skal altså være klar over at kormedlemmerne besidder nogle evner og kompetencer, men dermed kan dirigenten samtidig tillade sig at kræve af kormedlemmerne at de tager et større med-ansvar for både arbejdsprocessen og koncerten.
Det kræver en stor evne til at motivere. Når dirigenten arbejder med koret, skal instruktionerne på en eller anden måde appellere til sangernes musikalske bevidsthed, så alle inddrages i den kunstneriske skabelsesprocess. Samtidig skal man som dirigent stadig udstikke kursen. Ikke nogen let balancegang, men når det lykkes skaber det ren magi for alle!