begynder egentlig når klaveret forlades. Samtidig med at du holder fokus på ”det tekniske” begynder du nu også at give mere kunstneriske anvisninger. Det her er den mest ”frie” fase, og (synes jeg) den sjoveste!
De anvisninger du giver her er direkte forbundet med din oplevelse af teksten og musikken, så her der der ikke noget der er forkert, når bare du har dine gode grunde. Men du skal stadig være opmærksom på om koret gør som du beder dem om, og blive ved med at forfølge dit mål.
Sammenfatning af indstudering
- Giv gerne et super kort oplæg om komponist og forfatter (som indledning til indstuderingen)
- Fortæl/forklar hvad teksten handler om
- Spil satsen så godt du kan og lad koret samtidig orientere sig i noden
- Indstuder stemmevis og/eller i stemmepar
- Om muligt lad hele koret synge mens du spille
- Når du føler dig rimelig sikker på at koret kan stemmerne så forlad klaveret og begynd at dirigere. Når du begynder at dirigere skal du i begyndelsen stadig være fokuseret på om koret synger rigtigt. Derpå kan du gradvist begynde at give mere ”kunstneriske” anvisninger.
Når du føler dig rimelig sikker på at koret kan stemmerne så forlad klaveret og begynd at dirigere. Når du begynder at dirigere skal du i begyndelsen stadig være fokuseret på om koret synger rigtigt. Derpå kan du gradvist begynde at give mere ”kunstneriske” anvisninger.
Jf. indlægget om Musiklederrollen så veksler man i indstuderingens 3 faser frem og tilbage mellem Pædagog og Kunstner, hvor den første gradvist viger pladsen for den sidste.
Man kan sige at på samme måde som dirigentens personlige forberedelse er vigtig for indstuderingen, er indstuderingen vigtig for koncerten. Jo bedre og omhyggelig indstudering des mere ro og overskud er der til koncerten. Så koncerten er altså også et direkte resultat af dirigentens forberedelse!