Indstudering med koret – tredje fase

begynder egentlig når klaveret forlades. Samtidig med at du holder fokus på ”det tekniske” begynder du nu også at give mere kunstneriske anvisninger. Det her er den mest ”frie” fase, og (synes jeg) den sjoveste!

De anvisninger du giver her er direkte forbundet med din oplevelse af teksten og musikken, så her der der ikke noget der er forkert, når bare du har dine gode grunde. Men du skal stadig være opmærksom på om koret gør som du beder dem om, og blive ved med at forfølge dit mål.

Sammenfatning af indstudering

  • Giv gerne et super kort oplæg om komponist og forfatter (som indledning til indstuderingen)
  • Fortæl/forklar hvad teksten handler om
  • Spil satsen så godt du kan og lad koret samtidig orientere sig i noden
  • Indstuder stemmevis og/eller i stemmepar
  • Om muligt lad hele koret synge mens du spille
  • Når du føler dig rimelig sikker på at koret kan stemmerne så forlad klaveret og begynd at dirigere. Når du begynder at dirigere skal du i begyndelsen stadig være fokuseret på om koret synger rigtigt. Derpå kan du gradvist begynde at give mere ”kunstneriske” anvisninger.

Når du føler dig rimelig sikker på at koret kan stemmerne så forlad klaveret og begynd at dirigere. Når du begynder at dirigere skal du i begyndelsen stadig være fokuseret på om koret synger rigtigt. Derpå kan du gradvist begynde at give mere ”kunstneriske” anvisninger.

Jf. indlægget om Musiklederrollen så veksler man i indstuderingens 3 faser frem og tilbage mellem Pædagog og Kunstner, hvor den første gradvist viger pladsen for den sidste.

Man kan sige at på samme måde som dirigentens personlige forberedelse er vigtig for indstuderingen, er indstuderingen vigtig for koncerten. Jo bedre og omhyggelig indstudering des mere ro og overskud er der til koncerten. Så koncerten er altså også et direkte resultat af dirigentens forberedelse!

Indstudering med koret – anden fase

drejer sig om at få satsen til at fungere. Efterhånden som stemmerne sættes sammen kan der opstå problemer i nogle stemmer. Det skyldes oftest at der er dissonerende sammenstød med andre stemmer. Det kan lettest løses ved at lade stemmen med problemer synge den svære frase sammen med en konsonerende stemme, og derpå evt. også med den dissonerende stemme. På den måde bliver stemmen indarbejdet grundigt.

Andre ting der kan skabe problemer er f.eks. ”underlige” akkordskift, eksempelvis ved afslutningen af en frase og begyndelsen af den næste. Når de enkelte fraser fungerer hver for sig kan overgangen eller akkordskiftet øves isoleret.

Er der et sted eller en akkord midt i en frase der driller kan man lave ”stop-prøve”. Man laver ganske enkelt en midlertidig fermat på det sted hvor problemet er, for eksempel ”Syng forfra, hold tonen i 5. takt, 3. slag!”. Man spiller så akkorden på det pågældende sted, evt. med de enkelte stemmer pindet ud. Stop-prøve-fermater kan selvfølgelig laves med hele koret såvel som med enkelte stemmegrupper og kombinationer af disse.

Kort sagt gælder det om at identificere og isolere problemerne og derpå løse dem!

Generelt kan man om brugen af klaveret i indstuderingsarbejdet sige at det vigtigste ikke er at spille alle stemmer hele tiden, men at kunne give et ”harmonisk billede” af satsen. Kniber det, kan man nå meget langt med at spille melodi + bas, evt. med lidt akkord-fyld.

I løbet af anden fase bør man bruge klaveret mindre og mindre. Stemmepar og alle stemmer kan godt øves enkelte gange med klaveret, men jo hurtigere man kan gå over til at dirigere des bedre. Klaveret er en klang-støttepude som egentlig ikke er befordrende for selve korklangen1.

Koret behøver ikke at kunne satsen fuldstændigt før man ”forlader” klaveret. Kræv at sangerne hele tiden gør deres bedste, og vær opmærksom og parat til at støtte og hjælpe ved problemer, og forsøg så at ”dirigere dig ud af det”.

Når stemmerne øves sammen to eller flere er det vigtigt stadig at lytte efter om koret overholder de instrukser man gav i første fase. Der skal stadig ”holdes øre” m. toner, rytmer, konsonanter, vejrtrækninger, fraselængde og alt det der.


1Har man et akustisk instrument til rådighed er det dejligt, men det hænder tit at instrumentet kan være lidt (eller meget) falskt. Har man et nystemt, godt instrument er klaveret jo stadig veltempereret. I kor arbejder man, såvidt muligt, i ren stemning.

Indstudering med koret – første fase

Når man nu grundigt har arbejdet sig igennem musikken, og man kender satsen forfra og bagfra, skal man lære den fra sig igen.

Indstuderingen med koret kan grov-inddeles i 3 faser, der overlapper hinanden. De er altså ikke klart adskilte.

Første fase

er den egentlige tekst- og nodelære, hvor man sikrer sig at koret får lært de enkelte stemmer.

Begynd gerne med et kort oplæg om komponist og forfatter. Det er med til at sætte musikken i en ramme for koret og give et indtryk af hvad vi skal til at arbejde med.

Oplægget skal ikke være en stor gennemgang af Liv & Værk, men en kort opridsning af nogle centrale sider ved komponisten og evt. tekstforfatteren. Prøv at lægge en vinkel så relevant som muligt i forhold til det stykke der skal arbejdes med.

For komponistens vedkommende kan det være oplysninger om centrale temaer i dennes produktion, særlige begivenheder der kan have inspireret til dette værk og selvfølgelig lidt generelle oplysninger om komponistens samtid, evt. hvordan komponisten passer ind eller afviger fra denne.

For forfatterens vedkommende er det ligeledes oplysninger om vedkommendes stil, produktion og samtid.

Desuden kan korlederen allerede her begynde at ”smitte” koret med noget af sin egen begejstring! Det er helt naturligt i samme omgang at fortælle lidt om hvad der foregår i teksten, evt. ledsaget af en oversættelse. Oplægget kan meget passende foregå mens noderne deles ud blandt koristerne, hvis korsangerne ellers er ”opdraget” til at modtage både information og noder på samme tid. Man kan selvfølgelig ligeså vel lade koret få noderne, og så komme med det korte oplæg bagefter.

Er teksten på et fremmed sprog er det en god idé at starte med at gennemgå udtalen før man overhovedet sætter toner på. Man kan eksempelvis læse en linje op (evt. på rytme), som koret gentager mens man omhyggeligt lytter efter om de udtaler det rigtigt. Når man er tilfreds går man videre til 2. linje osv.

Vær opmærksom på at der også i satser med dansk tekst kan være spørgsmål om udtalen! Ønsker man eksempelvis en mere ”rigsdansk” udtale, eller en udtale der ligger nærmere daglig tale? Især med gamle tekster er det nødvendigt for dirigenten at have et bud på udtalen af ordene. Skal vi eksempelvis synge ‘la’es’ eller ‘laudes’ i 3. vers af ‘Et barn er født i Betlehem’?

Mht. udtalen af det danske sprog i sang-sammenhæng så er det fortrinsvis vokalerne der kan have forskellig farve. Et eksempel er ordet ‘så’, der enten kan have en mørk ‘å-lyd’ som i ”Så begynder vi” eller en lys, ren ‘å-lyd’ som i ”at så” eller ”at spå”.

Når alle har fået deres node og dirigenten har fortalt om musikken og tekst mv. er det en god idé at spille korsatsen igennem på klaveret. Det giver koret mulighed for at orientere sig i noden og få et klangligt billede af musikken. Spil det så musikalsk du overhovedet kan! Det er vigtigere at spille musikalsk end ”rigtigt”, så pyt med at ikke alle stemmerne er med hele tiden. Koret opfanger mere eller mindre ubevidst en meget stor del af dirigents musikalske udtryk gennem klaverspillet, så jo mere musikalsk fremførelse des lettere bliver arbejdet.

Nu kan den egentlige stemme-indstudering begynde. Hvordan det bedst gribes an afhænger meget af korets niveau: et amatørkor uden (eller med kun få) nodekyndige sangere skal typisk have hver stemme gennemgået for sig, i overskuelige perioder, mens et (semi-)professionelt kor kan synge fra bladet i stor stil og kun bruger klaveret som støtte. DR Vokalensemblet bruger kun klaveret i yderste nødstilfælde!! Her har sangerne hver deres stemmegaffel, og så kører de den typisk hjem med hørelæren og bladsangs-evnerne for resten. Man må altså vurdere hvad man har foran sig og vælge metode derefter.

I et amatørkor gennemgås stemmerne enkeltvis. Når man er gennem to stemmer kan disse sættes sammen, eks. S+A. Ulempen ved denne omhyggelige men ofte nødvendige gennemgang af hver stemme er, at sidste stemmegruppe meget nemt kommer til at kede sig. Korlederen må altså bestræbe sig på at der hele tiden er fremgang i forløbet og passe på ikke at fortabe sig i detaljer. Er der noget der driller for meget, så sig ”Ok, det vender vi tilbage til lidt senere…”

I et lidt bedre kor kan man evt. starte med at indstudere i stemmepar, typisk S+A, derpå T+B, og derpå alle 4 stemmer sammen. Nogle gange kan der være passager hvor eks. S og T har et fælles/parallelt forløb. Her er det en rigtig god idé at lade de stemmepar synge sammen uden de andre.

Nodelæren drejer sig med andre ord først og fremmest om at koret får lært de enkelte stemmer. Husk alle ”tekniske detaljer” (toner, rytmer, konsonanter, vejrtrækninger, fraselængde, mv.) men gem det mere følelsesladede/dramatiske indhold til senere.