Musikledelse er både et håndværk og en kunstnerisk disciplin. Det håndværksmæssige gør at faget har en masse konkrete metoder og færdigheder tilknyttet, mens det kunstneriske i høj grad giver plads til meget personlige og subjektive forhold.
Al musikudøvelse består af en individuel blanding af teknik og ”magi”. Det tekniske kan vi næsten alle sammen lære (hvis vi gider), mens ”det magiske” er langt sværere at definere. Et andet, og måske mere korrekt, udtryk for magi er ”musikalitet”, altså vores individuelle forståelse af musikkens væsen.
For enhver musiker gælder det om at få teknikken og musikaliteten/”magien” til at smelte så meget sammen som overhovedet muligt. Hvad hjælper en højt udviklet, dyb musikalitet hvis ikke man har styr på sine fingersætninger, sin holdning eller embrochure?
For at gribe an til ovenfor så er teknikken knyttet til det håndværksmæssige, mens musikaliteten er knyttet til det kunstneriske.
En musikleder skal ligesom alle andre musikere have en højt udviklet musikalitet. Ellers har man ikke noget at komme med! Og ligesom alle andre musikere skal en musikleder have en højt udviklet teknik. Hvis ikke dirigentens gestik stemmer overnes med dennes musikalitet, kan musikerne eller sangerne ikke bruge den til noget.