Uafhængige hænder

I de grundlæggende øvelser bevæger begge hænder sig samtidig, mens de spejler hinanden. Imidlertid er det lækkert også at kunne lade hænderne arbejde mere uafhængigt af hinanden. På den måde kan den ene hånd passe pulsen og skemaet, mens den anden hånd kan hjælpe med frasering.

Imidlertid er det lettere sagt end gjort. Uafhængighed øves bedst i faser.

Første fase – adskillelse af hænder

Slå et neutralt skema. Lad skiftevis venstre og højre hånd stå tille mens den anden slår skema. Øv hvor først begge hænder slår skema, derpå en takt med en hånd parkeret, derpå en takt med begge hænder igen og til sidst en takt hvor den anden hånd parkeres. Øv også med skift fra takt til takt.

Anden fase – forskellige bevægelser

Den ”parkerede” hånd skal nu aktiveres. Lad højre hånd passe skemaet mens venstre hånd bevæger sig frit med bløde plastiske bevægelser.

Gør derpå det samme, hvor hænderne bytter roller.

Tredje fase – skema og frasering

Højre hånd slår to takter i 4/4. I første takt bevæger venstre hånd sig samtidig let udad og fremad (som i et crescendo), i anden takt bevæger venstre hånd sig tilbage til udgangspunktet (diminuendo).

Højre hånd passer altså skemaet og kører af sig selv, mens venstre hånd angiver frasering. Øv dig i at venstre hånd bevæger sig så jævnt som overhovedet muligt.

Gør derpå det samme, hvor hænderne bytter roller.

Opbyg et godt ‘grund-slag’

Udgangspunktet for en god grund-teknik er ”det neutrale skema”. Hermed forstås et skema hvor alle musikalske informationer ud over tempo er fjernet.

Dvs. at hænderne bevæger sig roligt gennem skemaet, med jævne baner og kun en svag markering af slagpunkterne (taktslagene). Hold dynamikken på et mf-niveau.

Hvorfor fjerne alle musikalske informationer ud over pulsen? For at udvikle så ”rent” et slag som muligt. Indlærer man eksempelvis små ”hop” eller ”knæk” i sit grundslag kommer man i virkeligheden til at mangle en udtryksmæssig parameter senere.

Lav øvelsen foran et spejl og hold øje med at hænderne hele tiden holdes i ”goddag-position” og kun fjedrer ganske let i punkterne. Vælg et roligt tempo. I alle øvelser er det vigtigt at holde et ret roligt tempo, da fokus er på det rent motoriske. Man må gå før man løber!

Holde pulsen

Læs videre “Opbyg et godt ‘grund-slag’”

Indstudering med koret – tredje fase

begynder egentlig når klaveret forlades. Samtidig med at du holder fokus på ”det tekniske” begynder du nu også at give mere kunstneriske anvisninger. Det her er den mest ”frie” fase, og (synes jeg) den sjoveste!

De anvisninger du giver her er direkte forbundet med din oplevelse af teksten og musikken, så her der der ikke noget der er forkert, når bare du har dine gode grunde. Men du skal stadig være opmærksom på om koret gør som du beder dem om, og blive ved med at forfølge dit mål.

Sammenfatning af indstudering

  • Giv gerne et super kort oplæg om komponist og forfatter (som indledning til indstuderingen)
  • Fortæl/forklar hvad teksten handler om
  • Spil satsen så godt du kan og lad koret samtidig orientere sig i noden
  • Indstuder stemmevis og/eller i stemmepar
  • Om muligt lad hele koret synge mens du spille
  • Når du føler dig rimelig sikker på at koret kan stemmerne så forlad klaveret og begynd at dirigere. Når du begynder at dirigere skal du i begyndelsen stadig være fokuseret på om koret synger rigtigt. Derpå kan du gradvist begynde at give mere ”kunstneriske” anvisninger.

Når du føler dig rimelig sikker på at koret kan stemmerne så forlad klaveret og begynd at dirigere. Når du begynder at dirigere skal du i begyndelsen stadig være fokuseret på om koret synger rigtigt. Derpå kan du gradvist begynde at give mere ”kunstneriske” anvisninger.

Jf. indlægget om Musiklederrollen så veksler man i indstuderingens 3 faser frem og tilbage mellem Pædagog og Kunstner, hvor den første gradvist viger pladsen for den sidste.

Man kan sige at på samme måde som dirigentens personlige forberedelse er vigtig for indstuderingen, er indstuderingen vigtig for koncerten. Jo bedre og omhyggelig indstudering des mere ro og overskud er der til koncerten. Så koncerten er altså også et direkte resultat af dirigentens forberedelse!

Indstudering med koret – anden fase

drejer sig om at få satsen til at fungere. Efterhånden som stemmerne sættes sammen kan der opstå problemer i nogle stemmer. Det skyldes oftest at der er dissonerende sammenstød med andre stemmer. Det kan lettest løses ved at lade stemmen med problemer synge den svære frase sammen med en konsonerende stemme, og derpå evt. også med den dissonerende stemme. På den måde bliver stemmen indarbejdet grundigt.

Andre ting der kan skabe problemer er f.eks. ”underlige” akkordskift, eksempelvis ved afslutningen af en frase og begyndelsen af den næste. Når de enkelte fraser fungerer hver for sig kan overgangen eller akkordskiftet øves isoleret.

Er der et sted eller en akkord midt i en frase der driller kan man lave ”stop-prøve”. Man laver ganske enkelt en midlertidig fermat på det sted hvor problemet er, for eksempel ”Syng forfra, hold tonen i 5. takt, 3. slag!”. Man spiller så akkorden på det pågældende sted, evt. med de enkelte stemmer pindet ud. Stop-prøve-fermater kan selvfølgelig laves med hele koret såvel som med enkelte stemmegrupper og kombinationer af disse.

Kort sagt gælder det om at identificere og isolere problemerne og derpå løse dem!

Generelt kan man om brugen af klaveret i indstuderingsarbejdet sige at det vigtigste ikke er at spille alle stemmer hele tiden, men at kunne give et ”harmonisk billede” af satsen. Kniber det, kan man nå meget langt med at spille melodi + bas, evt. med lidt akkord-fyld.

I løbet af anden fase bør man bruge klaveret mindre og mindre. Stemmepar og alle stemmer kan godt øves enkelte gange med klaveret, men jo hurtigere man kan gå over til at dirigere des bedre. Klaveret er en klang-støttepude som egentlig ikke er befordrende for selve korklangen1.

Koret behøver ikke at kunne satsen fuldstændigt før man ”forlader” klaveret. Kræv at sangerne hele tiden gør deres bedste, og vær opmærksom og parat til at støtte og hjælpe ved problemer, og forsøg så at ”dirigere dig ud af det”.

Når stemmerne øves sammen to eller flere er det vigtigt stadig at lytte efter om koret overholder de instrukser man gav i første fase. Der skal stadig ”holdes øre” m. toner, rytmer, konsonanter, vejrtrækninger, fraselængde og alt det der.


1Har man et akustisk instrument til rådighed er det dejligt, men det hænder tit at instrumentet kan være lidt (eller meget) falskt. Har man et nystemt, godt instrument er klaveret jo stadig veltempereret. I kor arbejder man, såvidt muligt, i ren stemning.

Indstudering med koret – første fase

Når man nu grundigt har arbejdet sig igennem musikken, og man kender satsen forfra og bagfra, skal man lære den fra sig igen.

Indstuderingen med koret kan grov-inddeles i 3 faser, der overlapper hinanden. De er altså ikke klart adskilte.

Første fase

er den egentlige tekst- og nodelære, hvor man sikrer sig at koret får lært de enkelte stemmer.

Begynd gerne med et kort oplæg om komponist og forfatter. Det er med til at sætte musikken i en ramme for koret og give et indtryk af hvad vi skal til at arbejde med.

Oplægget skal ikke være en stor gennemgang af Liv & Værk, men en kort opridsning af nogle centrale sider ved komponisten og evt. tekstforfatteren. Prøv at lægge en vinkel så relevant som muligt i forhold til det stykke der skal arbejdes med.

For komponistens vedkommende kan det være oplysninger om centrale temaer i dennes produktion, særlige begivenheder der kan have inspireret til dette værk og selvfølgelig lidt generelle oplysninger om komponistens samtid, evt. hvordan komponisten passer ind eller afviger fra denne.

For forfatterens vedkommende er det ligeledes oplysninger om vedkommendes stil, produktion og samtid.

Desuden kan korlederen allerede her begynde at ”smitte” koret med noget af sin egen begejstring! Det er helt naturligt i samme omgang at fortælle lidt om hvad der foregår i teksten, evt. ledsaget af en oversættelse. Oplægget kan meget passende foregå mens noderne deles ud blandt koristerne, hvis korsangerne ellers er ”opdraget” til at modtage både information og noder på samme tid. Man kan selvfølgelig ligeså vel lade koret få noderne, og så komme med det korte oplæg bagefter.

Er teksten på et fremmed sprog er det en god idé at starte med at gennemgå udtalen før man overhovedet sætter toner på. Man kan eksempelvis læse en linje op (evt. på rytme), som koret gentager mens man omhyggeligt lytter efter om de udtaler det rigtigt. Når man er tilfreds går man videre til 2. linje osv.

Vær opmærksom på at der også i satser med dansk tekst kan være spørgsmål om udtalen! Ønsker man eksempelvis en mere ”rigsdansk” udtale, eller en udtale der ligger nærmere daglig tale? Især med gamle tekster er det nødvendigt for dirigenten at have et bud på udtalen af ordene. Skal vi eksempelvis synge ‘la’es’ eller ‘laudes’ i 3. vers af ‘Et barn er født i Betlehem’?

Mht. udtalen af det danske sprog i sang-sammenhæng så er det fortrinsvis vokalerne der kan have forskellig farve. Et eksempel er ordet ‘så’, der enten kan have en mørk ‘å-lyd’ som i ”Så begynder vi” eller en lys, ren ‘å-lyd’ som i ”at så” eller ”at spå”.

Når alle har fået deres node og dirigenten har fortalt om musikken og tekst mv. er det en god idé at spille korsatsen igennem på klaveret. Det giver koret mulighed for at orientere sig i noden og få et klangligt billede af musikken. Spil det så musikalsk du overhovedet kan! Det er vigtigere at spille musikalsk end ”rigtigt”, så pyt med at ikke alle stemmerne er med hele tiden. Koret opfanger mere eller mindre ubevidst en meget stor del af dirigents musikalske udtryk gennem klaverspillet, så jo mere musikalsk fremførelse des lettere bliver arbejdet.

Nu kan den egentlige stemme-indstudering begynde. Hvordan det bedst gribes an afhænger meget af korets niveau: et amatørkor uden (eller med kun få) nodekyndige sangere skal typisk have hver stemme gennemgået for sig, i overskuelige perioder, mens et (semi-)professionelt kor kan synge fra bladet i stor stil og kun bruger klaveret som støtte. DR Vokalensemblet bruger kun klaveret i yderste nødstilfælde!! Her har sangerne hver deres stemmegaffel, og så kører de den typisk hjem med hørelæren og bladsangs-evnerne for resten. Man må altså vurdere hvad man har foran sig og vælge metode derefter.

I et amatørkor gennemgås stemmerne enkeltvis. Når man er gennem to stemmer kan disse sættes sammen, eks. S+A. Ulempen ved denne omhyggelige men ofte nødvendige gennemgang af hver stemme er, at sidste stemmegruppe meget nemt kommer til at kede sig. Korlederen må altså bestræbe sig på at der hele tiden er fremgang i forløbet og passe på ikke at fortabe sig i detaljer. Er der noget der driller for meget, så sig ”Ok, det vender vi tilbage til lidt senere…”

I et lidt bedre kor kan man evt. starte med at indstudere i stemmepar, typisk S+A, derpå T+B, og derpå alle 4 stemmer sammen. Nogle gange kan der være passager hvor eks. S og T har et fælles/parallelt forløb. Her er det en rigtig god idé at lade de stemmepar synge sammen uden de andre.

Nodelæren drejer sig med andre ord først og fremmest om at koret får lært de enkelte stemmer. Husk alle ”tekniske detaljer” (toner, rytmer, konsonanter, vejrtrækninger, fraselængde, mv.) men gem det mere følelsesladede/dramatiske indhold til senere.

Dirigentens egen forberedelse, del 2: musikken

Når teksten er læst og forstået er det tid til at gå til musikken. Det arbejde skal gøres ligeså grundigt. Mange informationer kan vi umiddelbart læse os til i partituret:

  • Toneart
  • Taktart
  • Antal stemmer
  • Måske tempo
  • Måske dynamiske anvisninger
  • Måske fraserings-angivelser (buer, accenter, staccato-markeringer mv.)

Den letteste måde at tilegne sig musikken er via klaveret. Satsen skal spilles og synges igennem på kryds og tværs. Alle stemmer skal gennemarbejdes! Syng og spil stemmerne igennem enkeltvis. Beslut dig for:

  • Frasernes længde og vejrtrækninger
  • Betoninger
  • Placering af konsonanter (på et slag, på 8-delen etc.)

Partiturspil og -sang

Med henblik på senere at skulle indstudere satsen med et kor er det vigtigt også at lære at spille satsen fra klaveret. Ikke alle er klaver-hajer, men man kan nå langt med grundighed og lidt snyd:

  • Skriv 4 systemer sammen på 2
  • Skriv becifringer over satsen eller stemmerne

Vær meget omhyggelig når du spiller og synger stemmerne igennem. Vær præcis med rytmerne, hold tonerne så kort/længe som de er noteret og syng evt. dynamiske anvisninger (f, p, cresc, dim etc.). Træk selv vejret der hvor du har besluttet at koret skal gøre det, og sæt konsonanterne som de skal. Vær også meget omhyggelig med at udtale teksten rigtigt, især hvis den er på et fremmed sprog.

Endelig er det også vigtigt at du synger stemmerne med indlevelse. Tekstens ”magi” skal overføres til musikken, og selvom alle de ovennævnte detaljer er vigtige er det alligevel magien der er målet. Så indstuder ”dramatisk” med dig selv, så er det meget lettere at få koret til det senere.

Lad den ene hånd taktere mens du synger stemmerne. På den måde kobles på et tidligt tidspunkt en forbindelse mellem din stemme og dine hænder. Det påvirker din direktion positivt, idet du mærker hvor musikkens elementer (ord, stavelser, toner, vokaler, konsonanter, diftonger mv.) ”er” i dine hænder.

Når de enkelte stemmer er lært kan man spænde buen personligt og spille en stemme mens man synger en anden. Derpå spille to mens man synger en tredje. Og så spille tre og synge den fjerde. En meget omstændig opgave, men belønningen er at man derefter er en yderst velforberedt dirigent som virkelig har styr på musikken.

I sidste ende er målet at du får gennemarbejdet hver enkelt stemme så du præcis ved hvordan den skal lyde. Jo klarere et billede du har af hver stemme, des lettere er det dels at indstudere stemmen i koret og dels at høre når der synges fejl.

Dirigenten Søren K. Hansen har udtrykt det meget præcist og nådesløst:

”En dirigents autoritet ligger i hans/hendes egen forberedelse og KUN der”.

Dirigentens egen forberedelse, del 1: Korsatsens tekst

Før dirigenten møder ensemblet har han/hun indstuderet værket med sig selv. Det er en tidskrævende process, men anstrengelsen lønner sig for jo mere man har styr på fra starten, des færre uforudsete problemer vil man løbe ind i.

For kormusik gælder det særlige at der i 99,9999999% af tilfældende (sådan løseligt vurderet) ligger en tekst til grund for musikken. Dvs. at dirigentens personlige forberedelse af kormusik i hvert fald har 2 overordnede faser:

1: tilegnelsen af teksten

2: tilegnelsen af musikken.

Læs videre “Dirigentens egen forberedelse, del 1: Korsatsens tekst”

Sammensatte og skæve taktarter

Ind imellem kommer man ud for uregelmæssige taktarter med eksempelvis 5 eller 7 slag i takten. Man kalder dem sammensatte takter fordi de er kombinationer af lige og ulige betoningsforhold. 5/4 er sammensat af et 2-delt og et 3-delt betoningsforhold (tung – let – tung – let – let). Det kan selvfølgelig også være den anden vej rundt som i ‘Højt på en gren en krage’:

højt på en gren en krage

Sammensatte taktarter består altså af ulige betoningsforhold mellem ligeværdige pulsnoder! Om der er 5 eller 7 4-dele i takten betyder noget for taktens interne betoningsforhold, men 4-delene (pulsnoden) varer lige længe. I sammensatte taktarter er pulsnoden altså uændret, og man vil være nødt til at bruge et særligt 5- eller 7-skema for at dirigere.

OBS: Der ER videoer på vej omkring 5- og 7-skemaer! (o:

Skæve taktarter er derimod sammensat af ulige forhold mellem taktens pulsnoder! I 5/8 føler man eksempelvis tydeligt to slag i takten, men det ene slag er en lille smule længere end det andet. Det skyldes at et af slagene er ‘forlænget’ med en ekstra 8-del. Eksempelvis kan 5/8 bestå af 2 8-dele + 3 8-dele (2+3) eller omvendt (3+2).

Det samme gør sig gældende ved 7/8, der grupperes enten som 2+2+3 eller 2+3+2 eller 3+2+2.

Når man dirigerer den slags taktarter tager man udgangspunkt i grundskemaerne, hvor man så ‘forlænger’ et af slagene. 5/8 baseres på 2-skemaet mens 7/8 baseres på 3-skemaet.

Nogle taktarter kan se tilforladelige ud på overfladen, men vise sig i virkeligheden at være skæve. Eksempelvis kan en takt i  8/8 være grupperet i 3+3+2 (eller på andre måder), hvor man så IKKE vil bruge 4-skemaet men derimod bruge 3-skemaet og forlænge to af slagene med hver en ekstra 8-del.

Står man med en sådan kompliceret taktart skal man altså starte med at undersøge betoningsforholdet i takten og finde ud af hvordan underdelingerne er grupperet, så man kan finde det passende ‘normale’ skema.

Taktarter og skemaer – tællenode eller pulsnode?

Musikteoretisk inddeler man taktarter i lige og ulige. De lige er karakteriseret ved at have 2-delt betoningsforhold (tung – let, tung – let etc.) mens de ulige har 3-delt betoningsforhold (tung – let – let, tung – let – let etc.). Grundskemaerne dækker begge slags.

I langt de fleste tilfælde vil taktartsangivelsen i stykket give et klart signal om hvilket skema man skal bruge. Taktarten 4/4 angiver at 4del er tællenode samt at der er fire af dem i takten. 4-skemaet er netop beregnet på at vise en takt med 4 slag, så det er et oplagt valg.

Tællenoden er imidlertid ikke nødvendigvis lig med stykkes puls-node! I mange 8-dels-baserede taktarter er pulsen ofte så hurtig, at den reelt mere føles som 4delpunkt

For eksempel fornemmes taktarten 6/8 ofte som havende to slag i takten, et betoningsforhold på 3+3, og dirigeres derfor i de tilfælde med 2-skemaet.

Stykkets faktiske puls overtrumfer altså tællenoden i taktartsangivelsen når man vælger skema.

I langsomme tempi (adagio, evt. andante) vil man nogle gange underdele slagene i skemaet. Alle skemaer kan underdeles med et (lille) ekstra slag, nærmest blot en gentaget markering af punktet, på hvert slag. Sådan vil man eksempelvis dirigere en langsom sats med 6 slag i takten, hvor betoningerne falder som 2+2+2. Her er det 3-skemaet med den ekstra lille markering på hvert slag der giver de 6 slag.

Det er i øvrigt det samme fænomen med puls- og tællenoder der gør sig gældende her: i eksempelvis adagio er pulsnoden en 8del, og dermed den der markeres i skemaet.

Man kommer undertiden ud for at et stykke i alla breve alligevel er noteret med enten 4/4 eller ctime, selvom pulsnoden reelt er halvnode

Grunden hertil behøver ikke være egentlig musikalsk, ofte er det ganske enkelt bare sådan nodetrykkeren/forlaget valgte at notere det.

Til tider er det også en subjektiv eller fortolkningsmæssig sag hvad der er stykkets puls. Man er som bevidst dirigent velkommen til i en hurtig/allegro 4/4 at ‘nøjes’ med at slå 2 slag i takten, hvis man mener at det fremmer ens tolkning af musikken. Husk blot at gøre ensemblet opmærksom på hvad du gør (og hvorfor)!

Knap så hyppige slagskemaer

1-skemaet

Der findes selvfølgelig også et 1-skema, men det bruges relativt sjældent i kormusik. I nyere værker kan der være en enkelt takt i 1/4, men som gennemgående taktart ses det mig bekendt nærmest aldrig.

I orkestermusik er taktarten 3/8 udbredt (eks. i Wienerwalz) og bliver ofte dirigeret med 1 slag i takten, hvorved 1-skemaet finder sin anvendelse.

1-skema

Grundlæggende er bevægelsen nedadgående, men jeg laver det gerne som et smalt 8-tal, hvorved der kommer noget mere ‘flow’ i karakteren af skemaet.

5-skemaer

Taktarter med 5 pulsslag i takten findes også i nyere kormusik. Oftere som en enkelt takt ind imellem fremfor som gennemgående taktart. Der er 2 lidt forskellige skemaer, afhængig af om betoningsforholdet i takten er 3+2 eller 2+3.

5-skemaer

I hurtigere taktarter såsom 5/8 vil det oftere være et 2-skema man anvender. Se indlægget om tællenoder og pulsnoder.