Dirigentens egen forberedelse, del 2: musikken

Når teksten er læst og forstået er det tid til at gå til musikken. Det arbejde skal gøres ligeså grundigt. Mange informationer kan vi umiddelbart læse os til i partituret:

  • Toneart
  • Taktart
  • Antal stemmer
  • Måske tempo
  • Måske dynamiske anvisninger
  • Måske fraserings-angivelser (buer, accenter, staccato-markeringer mv.)

Den letteste måde at tilegne sig musikken er via klaveret. Satsen skal spilles og synges igennem på kryds og tværs. Alle stemmer skal gennemarbejdes! Syng og spil stemmerne igennem enkeltvis. Beslut dig for:

  • Frasernes længde og vejrtrækninger
  • Betoninger
  • Placering af konsonanter (på et slag, på 8-delen etc.)

Partiturspil og -sang

Med henblik på senere at skulle indstudere satsen med et kor er det vigtigt også at lære at spille satsen fra klaveret. Ikke alle er klaver-hajer, men man kan nå langt med grundighed og lidt snyd:

  • Skriv 4 systemer sammen på 2
  • Skriv becifringer over satsen eller stemmerne

Vær meget omhyggelig når du spiller og synger stemmerne igennem. Vær præcis med rytmerne, hold tonerne så kort/længe som de er noteret og syng evt. dynamiske anvisninger (f, p, cresc, dim etc.). Træk selv vejret der hvor du har besluttet at koret skal gøre det, og sæt konsonanterne som de skal. Vær også meget omhyggelig med at udtale teksten rigtigt, især hvis den er på et fremmed sprog.

Endelig er det også vigtigt at du synger stemmerne med indlevelse. Tekstens ”magi” skal overføres til musikken, og selvom alle de ovennævnte detaljer er vigtige er det alligevel magien der er målet. Så indstuder ”dramatisk” med dig selv, så er det meget lettere at få koret til det senere.

Lad den ene hånd taktere mens du synger stemmerne. På den måde kobles på et tidligt tidspunkt en forbindelse mellem din stemme og dine hænder. Det påvirker din direktion positivt, idet du mærker hvor musikkens elementer (ord, stavelser, toner, vokaler, konsonanter, diftonger mv.) ”er” i dine hænder.

Når de enkelte stemmer er lært kan man spænde buen personligt og spille en stemme mens man synger en anden. Derpå spille to mens man synger en tredje. Og så spille tre og synge den fjerde. En meget omstændig opgave, men belønningen er at man derefter er en yderst velforberedt dirigent som virkelig har styr på musikken.

I sidste ende er målet at du får gennemarbejdet hver enkelt stemme så du præcis ved hvordan den skal lyde. Jo klarere et billede du har af hver stemme, des lettere er det dels at indstudere stemmen i koret og dels at høre når der synges fejl.

Dirigenten Søren K. Hansen har udtrykt det meget præcist og nådesløst:

”En dirigents autoritet ligger i hans/hendes egen forberedelse og KUN der”.

Dirigentens egen forberedelse, del 1: Korsatsens tekst

Før dirigenten møder ensemblet har han/hun indstuderet værket med sig selv. Det er en tidskrævende process, men anstrengelsen lønner sig for jo mere man har styr på fra starten, des færre uforudsete problemer vil man løbe ind i.

For kormusik gælder det særlige at der i 99,9999999% af tilfældende (sådan løseligt vurderet) ligger en tekst til grund for musikken. Dvs. at dirigentens personlige forberedelse af kormusik i hvert fald har 2 overordnede faser:

1: tilegnelsen af teksten

2: tilegnelsen af musikken.

Læs videre “Dirigentens egen forberedelse, del 1: Korsatsens tekst”