Før dirigenten møder ensemblet har han/hun indstuderet værket med sig selv. Det er en tidskrævende process, men anstrengelsen lønner sig for jo mere man har styr på fra starten, des færre uforudsete problemer vil man løbe ind i.
For kormusik gælder det særlige at der i 99,9999999% af tilfældende (sådan løseligt vurderet) ligger en tekst til grund for musikken. Dvs. at dirigentens personlige forberedelse af kormusik i hvert fald har 2 overordnede faser:
1: tilegnelsen af teksten
2: tilegnelsen af musikken.
Man behøver blot studere Johannesevangeliet, kapitel 1, vers 1 i Bibelen for at få at vide hvor kordirigentens arbejde starter.
De allerførste idéer og stemninger som komponisten har fået stammer fra teksten, og er dermed af afgørende betydning for musikstykkets endelige udformning.
Man skal naturligvis ikke producere en litteraturvidenskabelig afhandling, men det tekstlige analysearbejde skal gøres grundigt!
Er teksten på et udenlandsk sprog skal man have en oversættelse, og gerne en der er så tæt på at være ord-til-ord som muligt. Det er vigtigt at vide hvilke udenlandske ord der betyder hvad, hvis der er bestemte ord man gerne vil fremhæve eller understrege i musikken.
Dernæst skal man trænge ind i tekstens indhold. Man kan undersøge en tekst fra mange vinkler:
Er der nogen handling (dramatik) i teksten eller er det mere et stemningsbillede?
-
- Er der nogen personer? Hvis ja: hvem, og hvordan er deres relationer?
- Er teksten religiøs eller verdslig?
- Hvad er situationen?
-
- Er teksten en kendt genre? Eks. Salme, bibeltekst, digt, sonet, etc. etc. etc.
-
- Billedsproget! Hvilke billeder optræder? Sammenligninger? Særligt stærke udtryk?
-
- Symboler!
- ”Mærkelige/uforståelige” ting eller hændelser i teksten. Tekster lader sig ofte ikke analysere entydigt. Der er tit såkaldte ”tomme pladser” i en tekst, hvor læseren på en eller anden måde ikke har fået al information. Det er her tolkningen skal til, så disse steder hvor teksten stiller udfordringer er særligt vigtige at blive opmærksom på.
Desuden kan det også være nyttigt at se på faktorer udenfor selve teksten, såsom:
-
- Hvornår er teksten fra? Billeder og udtryk varierer meget gennem historien og kan have forskellige betydninger over flere hundrede år.
- Tekstens sammenhæng. Er teksten en del af en større helhed? I så fald, hvad er den aktuelle teksts placering? Og hvad handler den overordnede tekstlige ramme om?
Siden den ny-kritiske analysemetode har det været ugleset at inddrage forfatteren i tekstanalysen. Ikke desto mindre kan oplysninger om forfatterens liv og levned være med til at sætte teksten ind i en større forståelsesramme. Men PAS PÅ med at sætte lighedstegn mellem ”forfatteren” og et ”jeg” i en tekst!
Det er værd at undersøge:
-
- Har forfatteren skrevet mange lignende tekster, eller er denne noget helt særligt i produktionen?
-
- Hvornår levede forfatteren? Følelsen af sorg, lykke eller lyst er ens til alle tider, men beskrivelserne af følelserne er i høj grad bundet til tiden, jf. punktet om billedsprog og symboler ovenfor.
-
- Var forfatteren lykkelig?
-
- Politisk og/eller religiøs overbevisning?
- Seksuel observans…….
Ud fra sådanne vinkler skal man dels søge at forstå selve teksten, dels opleve hvordan teksten ”føles” eller ”smager”, altså hvad teksten handler om både på papiret såvel som i ens eget indre. Komponisten har engang selv oplevet teksten, og det i en grad der har inspireret til et værk!
Med andre ord: Find ”magien” i teksten!
For tekster på fremmedsprog er der et ekstra element af indstudering, nemlig tekstens udtale. Tekstens ”lyd” er en stor og vigtig del af korsatsens klang, så dirigenten skal være klar over hvordan teksten udtales. Er man heldig findes der i koret en sanger med viden om det givne sprog, ellers må man ud og spørge sig for i omgangskredsen.