Grundlæggende slagskemaer

Musik er IKKE skemaer, men skemaerne bruges til at sætte musikken i forståelige rammer. Skemaerne viser først og fremmest tempoet. Dernæst fortæller de hvor i takten man er, eftersom hvert slag har sin placering og retning i skemaet. Endelig kan man lægge en masse klanglige, dynamiske og fraseringsmæssige informationer ind i skemaet og derved hjælpe koret/ensemblet yderligere.

2-skemaet

2-skema

Bevægelse: Ned (og op) – ind. “Bounce”
Typiske anvendelser: 2/8 (langsom), 2/4, 2/2, 6/8 (hurtig/let)

3-skemaet

3-skema

Bevægelse: Ned – ud – op
Typiske anvendelser: 3/8 (langsom), 3/4, 3/2, 9/8 (hurtig/let)

4-skemaet

4-skema

Bevægelse: Ned – ind – ud – op
Typiske taktarter: 4/8 (langsom), 4/4, 4/2, 12/8 (hurtig/let)

6-skemaer

6-skemaer

A: Bevægelse: Ned – ud -ind – ud – ud – op
B: Bevægelse: Ned – ud – ud – op – op – op (‘one – two – three – christ – mas – tree’)
Typiske taktarter: 6/8 (langsom), 6/4

OBS: Der ER en video på vej om 6-skemaerne (o:

En vigtig pointe med slagskemaerne at de referer til stykkets puls! Som det ses af ovenstående betyder en taktarts-angivelse af 6/8 ikke nødvendigvis at et 6-skema skal bruges. Er stykket hurtigt eller let i karakteren (som mange danske sange i 6/8), vil 2-skemaet ofte være det befordrende skema for musikken. Se i øvrigt indlægget om puls- og tællenoder.