Teknik – KORLEDELSE

Uafhængige hænder

I de grundlæggende øvelser bevæger begge hænder sig samtidig, mens de spejler hinanden. Imidlertid er det lækkert også at kunne lade hænderne arbejde mere uafhængigt af hinanden. På den måde kan den ene hånd passe pulsen og skemaet, mens den anden hånd kan hjælpe med frasering.

Imidlertid er det lettere sagt end gjort. Uafhængighed øves bedst i faser.

Første fase – adskillelse af hænder

Slå et neutralt skema. Lad skiftevis venstre og højre hånd stå tille mens den anden slår skema. Øv hvor først begge hænder slår skema, derpå en takt med en hånd parkeret, derpå en takt med begge hænder igen og til sidst en takt hvor den anden hånd parkeres. Øv også med skift fra takt til takt.

Anden fase – forskellige bevægelser

Den ”parkerede” hånd skal nu aktiveres. Lad højre hånd passe skemaet mens venstre hånd bevæger sig frit med bløde plastiske bevægelser.

Gør derpå det samme, hvor hænderne bytter roller.

Tredje fase – skema og frasering

Højre hånd slår to takter i 4/4. I første takt bevæger venstre hånd sig samtidig let udad og fremad (som i et crescendo), i anden takt bevæger venstre hånd sig tilbage til udgangspunktet (diminuendo).

Højre hånd passer altså skemaet og kører af sig selv, mens venstre hånd angiver frasering. Øv dig i at venstre hånd bevæger sig så jævnt som overhovedet muligt.

Gør derpå det samme, hvor hænderne bytter roller.

Opbyg et godt ‘grund-slag’

Udgangspunktet for en god grund-teknik er ”det neutrale skema”. Hermed forstås et skema hvor alle musikalske informationer ud over tempo er fjernet.

Dvs. at hænderne bevæger sig roligt gennem skemaet, med jævne baner og kun en svag markering af slagpunkterne (taktslagene). Hold dynamikken på et mf-niveau.

Hvorfor fjerne alle musikalske informationer ud over pulsen? For at udvikle så ”rent” et slag som muligt. Indlærer man eksempelvis små ”hop” eller ”knæk” i sit grundslag kommer man i virkeligheden til at mangle en udtryksmæssig parameter senere.

Lav øvelsen foran et spejl og hold øje med at hænderne hele tiden holdes i ”goddag-position” og kun fjedrer ganske let i punkterne. Vælg et roligt tempo. I alle øvelser er det vigtigt at holde et ret roligt tempo, da fokus er på det rent motoriske. Man må gå før man løber!

Holde pulsen

Læs videre “Opbyg et godt ‘grund-slag’”

Sammensatte og skæve taktarter

Ind imellem kommer man ud for uregelmæssige taktarter med eksempelvis 5 eller 7 slag i takten. Man kalder dem sammensatte takter fordi de er kombinationer af lige og ulige betoningsforhold. 5/4 er sammensat af et 2-delt og et 3-delt betoningsforhold (tung – let – tung – let – let). Det kan selvfølgelig også være den anden vej rundt som i ‘Højt på en gren en krage’:

højt på en gren en krage

Sammensatte taktarter består altså af ulige betoningsforhold mellem ligeværdige pulsnoder! Om der er 5 eller 7 4-dele i takten betyder noget for taktens interne betoningsforhold, men 4-delene (pulsnoden) varer lige længe. I sammensatte taktarter er pulsnoden altså uændret, og man vil være nødt til at bruge et særligt 5- eller 7-skema for at dirigere.

OBS: Der ER videoer på vej omkring 5- og 7-skemaer! (o:

Skæve taktarter er derimod sammensat af ulige forhold mellem taktens pulsnoder! I 5/8 føler man eksempelvis tydeligt to slag i takten, men det ene slag er en lille smule længere end det andet. Det skyldes at et af slagene er ‘forlænget’ med en ekstra 8-del. Eksempelvis kan 5/8 bestå af 2 8-dele + 3 8-dele (2+3) eller omvendt (3+2).

Det samme gør sig gældende ved 7/8, der grupperes enten som 2+2+3 eller 2+3+2 eller 3+2+2.

Når man dirigerer den slags taktarter tager man udgangspunkt i grundskemaerne, hvor man så ‘forlænger’ et af slagene. 5/8 baseres på 2-skemaet mens 7/8 baseres på 3-skemaet.

Nogle taktarter kan se tilforladelige ud på overfladen, men vise sig i virkeligheden at være skæve. Eksempelvis kan en takt i 8/8 være grupperet i 3+3+2 (eller på andre måder), hvor man så IKKE vil bruge 4-skemaet men derimod bruge 3-skemaet og forlænge to af slagene med hver en ekstra 8-del.

Står man med en sådan kompliceret taktart skal man altså starte med at undersøge betoningsforholdet i takten og finde ud af hvordan underdelingerne er grupperet, så man kan finde det passende ‘normale’ skema.

Taktarter og skemaer – tællenode eller pulsnode?

Musikteoretisk inddeler man taktarter i lige og ulige. De lige er karakteriseret ved at have 2-delt betoningsforhold (tung – let, tung – let etc.) mens de ulige har 3-delt betoningsforhold (tung – let – let, tung – let – let etc.). Grundskemaerne dækker begge slags.

I langt de fleste tilfælde vil taktartsangivelsen i stykket give et klart signal om hvilket skema man skal bruge. Taktarten 4/4 angiver at er tællenode samt at der er fire af dem i takten. 4-skemaet er netop beregnet på at vise en takt med 4 slag, så det er et oplagt valg.

Tællenoden er imidlertid ikke nødvendigvis lig med stykkes puls-node! I mange 8-dels-baserede taktarter er pulsen ofte så hurtig, at den reelt mere føles som

For eksempel fornemmes taktarten 6/8 ofte som havende to slag i takten, et betoningsforhold på 3+3, og dirigeres derfor i de tilfælde med 2-skemaet.

Stykkets faktiske puls overtrumfer altså tællenoden i taktartsangivelsen når man vælger skema.

I langsomme tempi (adagio, evt. andante) vil man nogle gange underdele slagene i skemaet. Alle skemaer kan underdeles med et (lille) ekstra slag, nærmest blot en gentaget markering af punktet, på hvert slag. Sådan vil man eksempelvis dirigere en langsom sats med 6 slag i takten, hvor betoningerne falder som 2+2+2. Her er det 3-skemaet med den ekstra lille markering på hvert slag der giver de 6 slag.

Det er i øvrigt det samme fænomen med puls- og tællenoder der gør sig gældende her: i eksempelvis adagio er pulsnoden en , og dermed den der markeres i skemaet.

Man kommer undertiden ud for at et stykke i alla breve alligevel er noteret med enten 4/4 eller , selvom pulsnoden reelt er

Grunden hertil behøver ikke være egentlig musikalsk, ofte er det ganske enkelt bare sådan nodetrykkeren/forlaget valgte at notere det.

Til tider er det også en subjektiv eller fortolkningsmæssig sag hvad der er stykkets puls. Man er som bevidst dirigent velkommen til i en hurtig/allegro 4/4 at ‘nøjes’ med at slå 2 slag i takten, hvis man mener at det fremmer ens tolkning af musikken. Husk blot at gøre ensemblet opmærksom på hvad du gør (og hvorfor)!

Knap så hyppige slagskemaer

1-skemaet

Der findes selvfølgelig også et 1-skema, men det bruges relativt sjældent i kormusik. I nyere værker kan der være en enkelt takt i 1/4, men som gennemgående taktart ses det mig bekendt nærmest aldrig.

I orkestermusik er taktarten 3/8 udbredt (eks. i Wienerwalz) og bliver ofte dirigeret med 1 slag i takten, hvorved 1-skemaet finder sin anvendelse.

Grundlæggende er bevægelsen nedadgående, men jeg laver det gerne som et smalt 8-tal, hvorved der kommer noget mere ‘flow’ i karakteren af skemaet.

5-skemaer

Taktarter med 5 pulsslag i takten findes også i nyere kormusik. Oftere som en enkelt takt ind imellem fremfor som gennemgående taktart. Der er 2 lidt forskellige skemaer, afhængig af om betoningsforholdet i takten er 3+2 eller 2+3.

I hurtigere taktarter såsom 5/8 vil det oftere være et 2-skema man anvender. Se indlægget om tællenoder og pulsnoder.

Grundlæggende slagskemaer

Musik er IKKE skemaer, men skemaerne bruges til at sætte musikken i forståelige rammer. Skemaerne viser først og fremmest tempoet. Dernæst fortæller de hvor i takten man er, eftersom hvert slag har sin placering og retning i skemaet. Endelig kan man lægge en masse klanglige, dynamiske og fraseringsmæssige informationer ind i skemaet og derved hjælpe koret/ensemblet yderligere.

2-skemaet

Bevægelse: Ned (og op) – ind. “Bounce”
Typiske anvendelser: 2/8 (langsom), 2/4, 2/2, 6/8 (hurtig/let)

3-skemaet

Bevægelse: Ned – ud – op
Typiske anvendelser: 3/8 (langsom), 3/4, 3/2, 9/8 (hurtig/let)

4-skemaet

Bevægelse: Ned – ind – ud – op
Typiske taktarter: 4/8 (langsom), 4/4, 4/2, 12/8 (hurtig/let)

6-skemaer

A: Bevægelse: Ned – ud -ind – ud – ud – op
B: Bevægelse: Ned – ud – ud – op – op – op (‘one – two – three – christ – mas – tree’)
Typiske taktarter: 6/8 (langsom), 6/4

OBS: Der ER en video på vej om 6-skemaerne (o:

En vigtig pointe med slagskemaerne at de referer til stykkets puls! Som det ses af ovenstående betyder en taktarts-angivelse af 6/8 ikke nødvendigvis at et 6-skema skal bruges. Er stykket hurtigt eller let i karakteren (som mange danske sange i 6/8), vil 2-skemaet ofte være det befordrende skema for musikken. Se i øvrigt indlægget om puls- og tællenoder.

Dirigentens tekniske værktøjer

Dirigentens primære tekniske værktøj er slagskemaerne, der bruges til at lede musikken og vise hvor i takten man er. Skemaerne består af punkter og baner. Punkterne er selvfølgelig taktslagene og banerne er bevægelsen imellem, fra slagpunkt til slagpunkt.

Derudover bruger han/hun også impulser til hhv. sætte koret i gang og stoppe det igen (det sidste tilfælde har sit eget navn: afslag). Endelig bruger dirigenten indsatser, der er en slags mindre impulser til de enkelte stemmer. Impulser og indsatser er egentlig ”bare” slagpunkter tilført lidt mere energi.

Ind over dette kommer så den personlige mængde ”magi”. For en dirigent er det en livslang process at finde og udvikle denne balance hvor det ene ikke overskygger det andet. Magi der ikke er funderet på et solidt teknisk grundlag bliver let anstrengende, ligesom teknik uden magi let bliver søvndyssende.