Et stykke musik kan realiseres på et næsten uendeligt antal måder. Der er 1000-vis af små og store parametre at tage stilling til. Prøv bare at finde 3 forskellige indspilninger af samme stykke (eller endnu bedre: hør 3 forskellige kunstnere spille det live), og bemærk hvor forskelligt de tolker noderne.
En ting er en musiker der bare ”er sig selv” med sit instrument. Noget helt andet er det når flere musikere/sangere er samlet i et større ensemble eller kor. Solisten skal kun blive enig med sig selv om tolkningen, mens koret eller orkestret består af mange individer der skal samles om et fælles udtryk.
I musikudfoldelse er der sjældent plads til det demokrati vi ellers gerne slår et slag for. Tænk på den tid det vil tage hvis et helt kor eller symfoniorkester skulle være enige om alt inden man spillede den første tone.
Løsningen er naturligvis DIRIGENTEN!!! Han/hun har sat sig helt ind i værket der skal opføres og truffet alle væsentlige beslutninger omkring udførelsen. Med andre ord: fundet frem til en tolkning. Dirigentens job er nu at overføre sin tolkning til ensemblet.
Hvor en ”almindelig” musiker indstuderer og øver sig med sit instrument, må dirigenten indstudere musikken med sig selv, før vedkommende går til ”instrumentet”, dvs. koret eller orkesteret.